Historie
hist
1891

I årene inden århundredeskiftet ulmede et historisk opgør blandt nogle af datidens danske billedkunstnere. Årsagen var en stor utilfredshed med den årlige censurerede forårsudstilling på Charlottenborg, som gjorde det svært for unge nye kunstnere at vise deres værker og skabe sig et navn. De unge stod ikke alene om misfornøjelsen med deres vilkår – også en lang række etablerede og velrenommerede billedkunstnere støttede sagen for større retfærdighed og frigørelse.
 
I 1891 skete det endelige brud med Charlottenborgs 'monopol' da Den Frie Udstilling blev stiftet af kunstnerne Johan Rohde, J.F. Willumsen, Vilhelm Hammershøi, ægteparret Harald og Agnes Slott-Møller, Christian Mourier-Petersen og Malthe Engelsted. Med forbillede i den franske Salon Des Refusés, var den første udstilling en manifestation af den frie og uafhængige kunst anno 1891, med 100 censurfrie værker af i alt 18 kunstnere, heriblandt også store navne som P.S. Krøyer, Julius Paulsen og Kr. Zahrtmann.
 
Stedet var Kunsthandler Kleis' lokaler på Vesterbrogade 58 i København, og publikum strømmede til for at se værkerne af disse rebelske og progressive kunstnere, som havde turdet tage opgøret med konventionerne. Det rygtedes hurtigt at Den Frie Udstilling var stedet at se de ypperste og mest spændende tendenser indenfor dansk samtidskunst.
 
Med ordene "En ny Kunst har et nyt Sprog, som man maa lære, før man kan forstaa det" markerede J.F. Willumsen Den Frie Udstillings vigtigste opgave, nemlig at være stedet hvor publikum kan møde ny, fri og eksperimenterende kunst.
1891

Kunsthandler Kleis' på Vesterbrogade 58